Diskusprolaps, lænd
Hvad er en diskusprolaps?
En diskusprolaps optræder hyppigst i lænden, og ses i ca. 10-15 % af alle de tilfælde hvor patienter har lænderygsmerter.
Mindre hyppigt ses de i nakken og sjældent i brystryggen.
En diskus er den bruskskive, der sidder imellem ryghvirvlerne. Ved normale højde på bruskskiven gives der plads til, at nerverne uhindret kan passere ud fra rygmarven og videre ud i kroppen. Desuden fungerer bruskskiven som ryggens støddæmper.
Klik her for kontakt-information samt tidsbestilling >
Årsag til diskusprolaps
Diskusen kan beskadiges mere eller mindre ved f.eks forkerte arbejdsstillinger (skæve vrid med samtidigt løft), fald på ryggen eller længere varende dårlig lændefunktion.
Da diskusen består af en ringformet ydre hård bruskfiberskal samt en indre geleagtig kerne, kan der ved revner i den hårde skal trænge blødt materiale ud og lave en udbulning eller et rigtigt sammenfald af bruskskiven (prolaps), som derved kan irritere nervevævet i området.
Symptomer på diskusprolaps
Symptomerne på en lændediskusprolaps kan være meget forskellige.
De fleste mennesker med en prolaps vil opleve lænderygsmerter, oftest jagende i karakter, som kan stråle til balle, lår, læg , fod og tæer.
Der kan også opstå nedsat følesans som sovende/snurrende eller stikkende fornemmelser i benet, og musklernes styrke kan blive påvirket.
Oftest mærker man dette som besvær med at støtte på foden eller manglende kraft i foden ved gang, når man skal sætte hælen i jorden.
Nogle mennesker har kun ondt i benet ved en prolaps og ikke i lænden, mens andre kun har ondt i lænden.
Det skal bemærkes at man faktisk kan have en diskusprolaps uden at have smerter fra den. Man kan altså godt have rygsmerter og en diskusprolaps uden at smerterne stammer fra prolapsen.
En prolapsen kan i særlige tilfælde sidde så uheldigt, at den massivt påvirker nervevævet, så man pludselig ikke kan tømme sin blære eller ikke kan holde på sin afføring. Her er det vigtigt man hurtigst muligt opsøger en skadestue !
Selvom det kan være meget smertefuldt at have en diskusprolaps, vil de fleste være i stand til at komme sig uden varige mén efter 6-12 måneder.
Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at undgå operation med mindre, der er risiko for permanent nerveskade, eller hvis anden behandling ikke har vist sig effektiv.
Diagnose
Diagnosen diskusprolaps stilles ud fra de oplysninger kiropraktoren får fra patientens sygehistorie samt resultatet af en række kliniske undersøgelser.
Det kan være nødvendigt at foretage en røntgenundersøgelse af ryggen (På klinikken har vi moderne digital røntgen). Dette gøres ikke for at påvise en diskusprolaps, da denne ikke kan ses på et røntgenbillede, men for at udelukke andre sygdomme i ryggen.
Behandling af diskusprolaps
Skønnes det at diskusprolapsen kan afhjælpes med kiropraktiske behandling, kan denne og rådgivningen i forbindelse hermed være meget effektiv.
Smertelindring og normalisering af ryggens bevægelse opnåes bl.a. med anbefalede, specifikke behandlingsteknikker samt genoptræning iværksat på det rette tidspunkt i ophelingsfasen. Forebyggelse vil derefter være næste naturlige skridt.
Her kan kiropraktoren komme med vejledning om rygsmerter og sammenhæng med rygbelastninger, træning og et generel indblik i, hvordan man passer sin ryg, så den kan holde til det liv, man gerne vil leve !
Fandt du hvad du søgte? Ellers spørg kiropraktoren,- klik på hjertet.