SI-leds dysfunktion/bækkenled

Definition

SI-leddet er det led, der udgør forbindelsen mellem korsbenet (sakrum) og hoftebenet (ilium). Smerter, der stammer fra dette led og skyldes nedsat bevægelighed i leddet kaldes SI-leds dysfunktion.

Symptomer

Dette problem giver typisk smerter i balden, lænderyggen, omkring selve leddet og der kan også være udstråling til benet. Ofte vil denne problematik også give lyskesmerter, da leddets forside ligger dybt i lysken.

Årsager

Der kan være mange årsager til SI-leds dysfunktion. Ofte skyldes det uheldige bevægelser eller tunge løft, men også en medfødt benlægdeforskel kan belaste leddet uheldigt og medføre nedsat bevægelighed.

Behandling

SI-leds dysfunktion kan med god effekt behandles ved kiropraktor, hvor problemet behandles med ledfrigørende manipulation og eventuelt andre frigørende teknikker for muskulaturen i det berørte område. Behandlingen sigter på at fjerne spændingerne, så leddets funktion kan genoprettes, hvorved symptomerne lindres. Ofte vil leddene relativt hurtigt rykke tilbage til fejlstilling igen, og det kan derfor kræve hyppige og intensive behandlinger at få et SI-led led på plads.

Hvad kan du selv gøre

Strækøvelser og på længere sigt stabiliserende øvelser for musklerne i bækkenet og omkring hoften er vigtige elementer i behandlingen af SI-leds dysfunktion.

Fandt du hvad du søgte? Ellers spørg kiropraktoren,- klik på hjertet.Hjerte