Knæsmerter
Smerter i knæet opleves af mange mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv. Smerterne kan variere lige fra forbigående overbelastninger og forstrækninger til skader, som kræver længere genoptræningsforløb, operation eller i yderste konsekvens udskiftning af knæleddet.
Hvis du har haft smerter i et knæ over en længere periode, uden kendt grund, vil det være hensigtsmæssigt at blive undersøgt. Dette gælder også, hvis du har haft smerter efter en skade eller overbelastning, og smerterne ikke gradvist aftager. På den måde kan du få klarhed over, hvor smerten kommer fra, og om der kan eller skal gøres noget for at blive smertefri og fuldt funktionsdygtig igen. Måske skal årsagen slet ikke findes i selve knæet, men i f.eks. ankel- eller hofteled. Vi gennemgår dit knæ’s funktion forhold til leddets bevægelighed, musklernes styrke og anspændthed samt din balance i benet helt fra anklen af og op til hoften.
Knæleddet er kroppens største vægtbærende led. Dets funktion er primært som et hængsel, dvs. det kan bøjes og strækkes. I bøjet tilstand er der dog mulighed for en mindre rotation, det vil sige en bevægelse rundt om sig selv. Både ankelled og hofteled har mange flere bevægemuligheder end knæleddet, og hvis der er noget galt i disse led kan knæleddet fejlbelastes, og det kan være årsag til knæskader og knæsmerter.
Store muskler passerer hen over knæleddet. Under disse muskler er leddet stabiliseret af ledbånd på siderne af leddet og af korsbånd inde i leddet. Yderligere findes der et par halvmåne-formede bløde bruskstrukturer, der er placeret mellem lårbenet og skinnebenet til støddæmpning. Disse bruskskiver kaldes meniskerne. Alle disse strukturer kan give anledning til smerter.
Den træning som i dag almindeligvis benyttes som behandling til patienter med knæ smerter har som mål at forbedre konditionen eller at øge muskelstyrken( kaldes neuromuskulær træning).
Ved neuromuskulær træning forstås træning med fokus på bevægekvalitet og træning af sensomotorisk kontrol og funktionel stabilitet.
Slidgigt i knæet (knæ artrose) kan komme af ødelæggelse af menisk, bruskvæv og knogler efter bl.a uheld, overbelastninger, svaghed i vævet gr. arvelige forhold og overvægt (BMI ≥28). Kvinder med høj BMI i 40 årsalderen har således 9 gange øget risiko for at skulle have et kunstigt knæ på et tidspunkt, mens mænd har 4 gange øget risiko.
Du kan læse mere om smerter i knæet under punkterne til højre.
Fandt du hvad du søgte? Ellers spørg kiropraktoren,- klik på hjertet.