Slidgigt i knæ
Knæet er et af de ”store” led, som ofte rammes af slidgigt. Over 300.000 danskere har en diagnose på slidgigt.
Alle led kan rammes af slidgigt, men følgende er hyppigst ramt: Tommelfinger, storetå, hofte, knæ. Man ser det dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd.
Definition
Slidgigt – eller artrose – er en gigtsygdom, hvor især brusk, knogle og andet væv i leddene langsomt nedbrydes.
Årsag
Der er flere forskellige ting, der bidrager til udvikling af slidgigt. Arvelige forhold spiller ind, tidligere knæskader inde i leddet, f.eks. korsbånd og større menisk skader, knoglebrud ved ledflade og ledbrusk skader)samt overvægt.
Selv en lille overvægt betyder meget for tidlig udvikling af slidgigt i knæet. Både for lidt aktivitet og for ”hård” aktivitet spiller også en rolle på udvikling af slidgigt i knæet, samt hvis man lider af andre gigtsygdomme som f.eks. leddegigt.
Bygningsfejl som betydelig benlængde forskel, ”hjulbenet” mm. kan give forkert belastning til knæene, som igen øger risikoen for udvikling af slidgigt.
Symptomer
Mange lever fint med slidgigt og føler sig ikke syge.
Hos andre giver slidgigten voldsomme smerter, og sygdommen påvirker både funktionsevne, bevægelighed og livskvalitet.
Symptomerne på slidgigt kan være mange, men ofte ses ledsmerter, ømme og stive led samt knasen og skurren i leddene. Samtidig bliver det omkringliggende bindevæv stift, dvs. ledkapsel, sener, ledbånd muskler mm., pga. nedsat funktionsevne og bevægelighed.
I den situation vil der typisk være en del stivhed i leddet, når man har været i hvile i længere tid, og leddet skal bevæges og kommer så langsomt bedre i gang med at fungere.Men bliver man ved med aktivitet i længere tid kommer smerterne tilbage.
Senere kan knæet hæve op, og man kan få smerter om natten.
Behandling
Slidgigt kan ikke helbredes, men man kan lindre smerter og besvær og forsinke en forværring af sygdommen.
Som patient kan man gøre meget selv med rigtig vejledning fra din kiropraktor, eller evt. læge, fysioterapeut og andre behandlere.
Kiropraktoren arbejder både direkte med de led som har slidgigt, men også med resten af kroppen, som oftest kompenserer for enten smerter eller/og den nedsatte bevægelighed i de slidramte led.
Hvad kan du selv gøre
For de fleste med let til moderat slidgigt er der god effekt af behandling, træning, information og – hvis der er behov for det – et vægttab.
Der findes specielle træningshold for slidgigt i knæ, disse benævnes ofte GLA:D, hvilket står for Godt Liv med Artrose i Danmark.
Generelt anbefales det at bruge så lidt smertestillende medicin som muligt, da der er en del bivirkninger ved dette, men for en del patienter er det nødvendigt i perioder at tage smertestillende medicin.
Der findes mange kosttilskud mod slidgigt, Glucosamin, Chondroitin, ingefær, hybenkerner, MSM (methylsulfonylmethan) er bare nogle. Forskningen er dog ikke entydig enig om virkningen, men i de doser, der anbefales mod slidgigt, er der ingen større bivirkninger, med mindre man er allergisk overfor produktet.
Fandt du hvad du søgte? Ellers spørg kiropraktoren,- klik på hjertet.