Springhofte

Hvad er en springhofte?

Springhofte (coxa saltans) er et symptomkompleks, der er karakteriseret ved et hørbart eller føleligt klonk eller spring i eller nær hofteregionen på siden eller i lysken ved særlige bevægelser. Klonket er ikke nødvendigvis forbundet med smerte. Springhofte opstår mest hos aktive idrætudøvere såsom cykelryttere, løbere, roere og balletdansere som laver gentagne,ensformige bevægelser.

Der findes tre slags springhofter: ydre/ekstern, indre /intern, og intra-artikulære.

Hvordan føles det?

Ydre springhofte: Klonket kommer på ydersiden af hoften. Det kan føles som om hoften springer ud og ind af leddet/som om hoften giver efter.

Det kan være helt smertefrit. Hvis der er smerter forbundet med lyden, kommer det oftest fra en betændelse i slimsækken, der ligger på hoftens yderside (bursitis trochanterica). Smerten kan stråle ned på ydersiden af låret mod knæet, når slimsækken er meget irriteret.

Forværring af smerten opstår ved fysisk aktivitet, hvor hoften bruges samt ved at ligge på den betændte slimsæk. Opstår hyppigst i aldersgruppen 15-40 år, mest hos kvinder og hos fysisk aktive som f.eks løbere.

Indre springhofte: Klonket kommer dybt fra lysken og ledsages af smerte eller ubehag.Det opstår typisk når hoften strækkes ud efter at have været bøjet. Bliver slimsækken i området belastet og dermed betændt (bursitis Iliopectineus), øges smerterne , også i hvile.


Intra-artikulær springhofte: Her er der en fornemmelse af aflåsning som følges af en skarp smerte dybt inde i lysken.Der kan være en klonk lyd men ikke altid. Man kan opleve at halte som følge af hofteproblemet.

 

 

Årsager


Ydre springhofte:

Ofte skyldes det en stramhed af det lange seneblad på lårets yderside eller senen på den store ballemuskel. Når hoften bøjes og strækkes, klikker senerne hen over et knoglefremspring og presser de stramme sener op mod ydersiden af hoften og irriterer dermed slimsækken, som så afgiver smerter. Denne fejlfunktion i bevægelsen af hofteleddet kan opstår som følge af låsninger i lænderyggen , bækkenleddene, knæ og fod/ankler. Det kan også være grundet svaghed/ubalance i de muskler der bevæger hofteleddet, fejlstillinger i knæ (kalveknæ), ankel og fod (platfodethed) eller hypermobilitet.

Behandling

Kiropraktoren afdækker de svage/overspændte muskelområder samt dårlig ledfunktion i dit bevægeapparat – fra foden og op.
Dernæst får du behandling og øvelser målrettet dit problem.

Hvad kan du selv gøre

Som i mange andre behandlingsforløb er det vigtig, at du deltager selv og laver dine øvelser, som angivet af din kiropraktor.

Fandt du hvad du søgte? Ellers spørg kiropraktoren,- klik på hjertet.Hjerte