Slidgigt i fingrene

Definition

Ved slidgigt i fingrene slides brusken i leddene op. Undertiden kan ledbåndsskader være årsagen til slidgigten. Slidgigt kan dog også udvikles uden nogen ydre årsag.

Symptomer

Slidgigt i fingrene giver smerter ved belastning af det eller de påvirkede led. Andre symptomer er stivhed, hævelse, udvikling af knuder samt nedsat gribestyrke og bevægelighed i fingrene. Tilstanden medfører ofte besvær med at udføre en lang række dagligdags funktioner med hånden.

Årsager

Hvis et brud går helt ind i fingerleddet, kan der opstå ujævnheder i ledfladerne. Derved sker der en øget slidtage, som med tiden fører til slidgigt. Ledskader (f.eks. forstuvning eller knoglebrud) kan beskadige brusk. Selv hvis skaden ikke er direkte årsag til bruskskaden i forbindelse med slidgigt i fingrene, kan leddet påvirkes i en så uhensigtsmæssig grad, at det bliver skævt eller går helt ud af led efter helingen. En sådan abnormitet kan stresse leddet, hvilket senere kan beskadige brusken.

Behandling

Kiropraktorens behandling af et slidt fingerled sigter på at øge bevægeligheden i leddet. Som følge af slid i fingrene opstår der også ofte spændinger i resten af hånden og armens led og muskler. Kiropraktik kan med god effekt behandle disse sekundære spændinger.

Hvad kan du selv gøre

Det er meget vigtigt at udføre både styrke- og fleksibilitetsøvelser for muskulaturen i hånden. Din kiropraktor kan instruere dig i øvelser. Både varme og kulde kan være smertelindrende ved slid i fingrene.

Fandt du hvad du søgte? Ellers spørg kiropraktoren,- klik på hjertet.Hjerte