Nerveafklemning i albuen
Definition/diagnose
Nerveafklemning er, når der opstår irritation i albueområdet, og det resulterer i et tryk på nogle af de nerver, der løber igennem albuen. Der er specielt 2 nerver, der er udsatte. Den ene (nervus radialis) løber på ydersiden af albuen. Den anden (nervus ulnaris) løber på indersiden af albuen, og det er den, de fleste har oplevet at få et albuestød på.
Symptomer
Hvis der opstår irritation i albueområdet, og nerverne blive klemt, kan du opleve smerter, nedsat kraft og føleforstyrrelser i underarmen og hånden. Nerven på indersiden af albuen kan desuden fremkalde smerter, prikken og følelsesløshed i ring- og lillefinger. Nerven på ydersiden af albuen kan fremkalde samme symptomer i pege- og tommelfinger.
Årsager
Der kan opstår irritation i albuen af flere årsager. Nervernen i albuen kan blive irriteret af tryk på albue og underarm, f.eks. når man sidder i længere tid ved et skrivebord. Hyppige, hurtige og gentagne bevægelser med albuen kan også fremkalde irritation i albuen, ligesom kraftfulde bevægelser eller brug af vibrationsværktøj ses at være årsag til problemet.
Behandling
Spændinger i albuen kan med god effekt behandles ved massør eller kiropraktor, hvor problemet behandles med ledfrigørende manipulation og andre frigørende teknikker. Behandlingen sigter på, at fjerne spændingerne, men det er vigtigt også at rette opmærksomheden på de udløsende årsager. Som følge af en nerveafklemning i albuen kan der også opstå spændinger i nakken og armens øvrige led og muskler. Kiropraktik kan med god effekt behandle disse sekundære spændinger og dermed afkortes forløbet.
Hvad kan du selv gøre
Det er vigtigt ikke at provokere smerterne ved gentagene, ensidige bevægelser eller statisk arbejde. Derfor er det vigtigt at få variation i dagligdagen. Hvis du arbejder ved skrivebord, skal du sørge for at tage mange pauser. Ved at bevæge dig, giver du dine muskler en chance for at slappe af. Stå gerne op ved skrivebordet flere gange i løbet af dagen. Det er også vigtigt at lave nogle øvelser for albuen. Din kiropraktor kan instruere dig i, hvilke øvelser der er hensigtsmæssige i dit tilfælde.
Fandt du hvad du søgte? Ellers spørg kiropraktoren,- klik på hjertet.