Carl-August Maria Josef Böing

Carl-August Maria Josef Böing

Træningsinstruktør & fysioterapeut

Jeg er uddannet Fysioterapeut fra Aarhus og min interesse for menneskekroppen er umættelig. Af den grund læser jeg lige nu på kandidaten i Kiropraktik (Klinisk Biomekanik) på Syddansk Universitet (SDU) og er færdig med min uddannelse i 2024. Som både kiropraktor og fysioterapeut kan jeg kombinere uddannelserne til bedst muligt at diagnosticere og behandle skader i bevægeapparatet (muskler og led).

Som fysioterapeut har jeg behandlet mennesker i alle aldersgrupper, især voksne med smerter i nakke, skuldre og nedre ryg. Derudover har jeg undervist som instruktør i styrketræning, udstrækning/mobilitet, CrossFit og smertehåndtering. Igennem min karriere er det blevet særligt vigtigt for mig ikke kun at fokusere på den skade, patienten kommer med, men at kigge på det hele menneske. Skaden i dit knæ kan sagtens stamme fra ryggen, anklen, hoften eller din travle hverdag – jeg kigger det hele igennem.