Jane Sandvik / Massør

Mit navn er Jane Sandvik. Jeg er født i 1965, bor i Hellerup og har 2 døtre, der er flyttet hjemmefra.

Gennem min tidligere arbejdskarriere har jeg bestridt forskellige jobs indenfor administration og support både i shipping- og oliebranchen.

Jeg har masseret i mere end 30 år. I 1990 startede jeg min massør uddannelse og blev færdig som lægeeksamineret massør. Senere fulgte jeg kurset op med bl.a. sportsmassøruddannelse, og i 2008 startede jeg en 2-årig uddannelse og blev fysiurgisk behandler. I 2013 tog jeg Japansk lifting, som ikke kun er en skønhedsbehandling, men også ansigtsrefleksologi, der stimulerer og balancerer kroppens hormonsystemer og organer.

Jeg har også altid interesseret mig for træning, så i 1989 uddannede jeg mig til aerobic instruktør,  i 2018 supplerede jeg det med en uddannelse som Movement and Mobility instruktør og i 2020 blev jeg MuskuloSkeletal underviser, og har hold i Trørød og Skovshoved.

Når jeg ikke er her på Kiropraktisk klinik, Kgs. Lyngby hvor jeg startede i 2020, er jeg at finde i en træningssal, hos en offentlig virksomhed eller i klinik i Ordrup eller Trørød.

Mit mål som behandler og underviser er at hjælpe mennesker til en sund, stærk og velfungerende krop.