Slidgigt i nakke

Hvad er slidgigt?

Slidgigt i nakken er en relativ normal tilstand hos personer over ca. 50 år.
Det er ligeså almindeligt forekommende med alderen som rynker og grå hår.

Definition, betydning og diagnose

Det omfatter flere tilstande, der alle har til fælles, at der er tale om en degeneration / ”slid” af strukturer i nakkens/halshvirvelsøjlen (columna cervicalis).
“Slidgigt” er dog ret misvisende, da der ikke er tale om en egentlig gigtsygdom, og at det ikke nødvendigvis har noget direkte med ”slid” at gøre. Artrose (degenerering af et led) er derfor en mere korrekt betegnelse.
Nakken/halshvirvelsøjlen/columna cervicalis indeholder 3 typer led: intervertebralled (2 knogler/hvirvel legemer med diskus i mellem), facetled (bueled), og uncovertebralled, og slid forandringer relateret til hver type led har en bestemt betegnelse, som alle kan henføres til artrose/slidgigt nakken:
Spondylose: Slidforandringer relateret til intervertebralled
Spondylartrose: Slidforandringer relateret til facetled
Uncovertebral artrose: Slidforandringer relateret til uncovertebralled.
Herudover kan ”slid” forandringer ramme andre strukturer, herunder ledbånd, muskler og bruskskiverne mellem nakkehvirvlerne. ”Slid” forandringer i nakkens led er stort set altid kombineret med ”slid” i discus. Se evt. emner under discusprolaps og -protrusion og under kanal indsnævring/stenosis.
Artrose/slidforandringer i nakken rammer dels strukturer, der påvirker bevægelse (ledflader, discus m.m.), dels knoglevæv der grænser op til ledbrusk. Degenerative/slid forandringer i leddene omfatter:
• degeneration af ledbrusk (disk, facet, uncovertebral).
• knoglepåbygninger ved ledfladernes kant (kaldes osteofytter eller knogle broér)
• øget knogletæthed
• cystedannelse i knoglen under brusken

Symptomer

Symptomerne på artrose er mange. De kommer ofte snigende, og de kan komme og gå i perioder. Mange har artrose forandringer uden nogen form for symptomer.
Symptomerne kan dog være:
Stivhed. Ofte er det første symptom på artrose i nakke, morgen stivhed i nakken eller nakkestivhed efter at sidde (køre) stille i en længere periode (ofte mere end 1-2 timer).
Generelt letter stivheden efter man har været i bevægelse ca. ½ times tid.
Smerter. Oftest opleves der smerter, når leddet tages i brug (f.eks. køre bil om morgen og skal vende sig om for at se om der kommer cyklister), efter et stykke tid aftager smerten, og bruges leddet for længe, vil der (måske) igen komme tiltagende smerte i det. Ved udtalt artrose kan der tilkomme smerter i hvile og om natten. Mange patienter oplever, at vejrændringer spiller ind på smertebilledet. Smerten kan være udstrålende, og til tider opleves den som strammende. Smerter kan også opstå, fordi det omkringliggende væv ikke fungerer som det skal, dvs. muskler, ledbånd, andet bindevæv mm.
Bevægeindskrænkning. Ledkapslen kan ”skrumpe”/blive ”stiv”, og der kan opstå knogle nydannelse i/omkring leddet, hvilket kan føre til nedsat bevægelighed. I begyndelsen kan smerter også give nedsat bevægelighed.
Skurrelyde. Den uregelmæssige brusk og evt. knoglenydannelse kan give ”skurrelyde”, når leddet bruges.
Hævelse. Ledkapslen er ofte irriteret, hvilket kan give en hævelse af leddet. Knogle nydannelse kan give hårde knuder omkring leddet.
Fejlstilling. Pga.slid af brusken, og evt. sammenfald/forandring af knoglevæv, kan der opstå ledskred og fejlstilling af leddet (ved fremskredet artrose/slidgigt).
Instabilitet og tab af funktion. Ovenstående symptomer medfører usikkerhed og nedsat brug af leddet. Dette kan føre til svind af omkringliggende muskler og ledbånd mm, som igen forringer funktionen og stabiliteten af leddet.

Ved slidforandringer kan der opbygges ekstra knoglevæv i nærheden af de åbninger (foraminae intervertebrale), hvor nerverødderne udgår fra rygmarven, og danner de nerver, der løber ud i armen. Hvis knogledannelsen er tilstrækkelig udtalt, kan pladsforholdene i foraminae blive så små, at den pågældende nerverod påvirkes (foraminal stenose). Dette kan give udstrålende smerter i skulderåg, arm eller fingre på samme måde, som ved diskusprolaps i nakken. Symptomerne ved foraminal stenose indtræder dog typisk langsommere end ved prolaps. Ekstra knogledannelse kan også forekomme ind mod rygmarven med påvirkning af denne. I så fald taler man om spinalstenose, hvor man også kan opleve neurologiske udfald, oftes i arme, men ved større rygmarvs påvirkning også i benene.

Årsager

Artrose/slidforandringer opstår gradvist med alderen, og rammer os alle i større eller mindre grad. Det er dog forskelligt, hvor mange gener ”sliddet” giver, og dermed hvor plaget den enkelte er. Selv svær slidgigt behøver ikke give mange smerter, hvis ikke nervernes påvirkes, og hvis leddet og det omkringliggende væv (muskler, ledbånd, andet bindevæv mm.) fungerer godt (se behandling).

Der er flere faktorer, der disponerer til udvikling af artrose:
Overvægt. Den øgede vægtbelastning slider på leddene (ikke så aktuel for nakke artrose, men meget aktuel for f.eks. knæ artrose).
Stigende alder.
Arvelige faktorer.
Tidligere ledskader, f.eks. gamle piskesmældsskader.
Kronisk fejlbelastning eller overbelastning af led, som f.eks. ved ensartet fysisk arbejde, hos elitesportsudøvere osv.

Behandling

Kiropraktisk behandling, vejledning i specifik øvelses terapi (bevægelse, stabilitet, styrke, balance/koordination, kondition mm), samt sund livsstil (kost, søvn, mindske stress, undgå skader mm), har generelt rigtig god effekt på artrose i nakken (også i alle andre led!).

Kiropraktisk behandling har god effekt på kroniske eller tilbagevendende nakkesmerter bl.a. som følge af slid. Kiropraktoren kan hjælpe med smertelindring og til at genvinde funktion og bevægelighed. Behandlingen består af ledfrigørende behandling (mobilisering eller manipulation), bløddelsbehandling, stræk, instruktion i specifikke trænings- og mobiliseringsøvelser, samt information om forholdsregler og dagligdags aktivitet.

Kiropraktoren kan udføre røntgenoptagelser af din nakke, for at vurdere graden af artrose og om der er foraminal stenose, eller om der er andre årsager til dine smerter.

Hvad kan du selv gøre

Ved nakkesmerter bør du kontakte kiropraktoren for at få stillet korrekt diagnose. Ved neurologiske symptomer (nedsat muskelkraft, ændret følesans, snurren/sovende fornemmelse i skulder, arm eller fingre) bør du få kiropraktoren til at fastlægge årsagen hertil, hvorved du kan rådgives om forholdsregler, øvelser m.m. Eller om der skal foretages andre undersøgelser.

Generelt er det vigtigt at holde sig aktiv og opretholde styrke og bevægelighed i nakken. Har du neurologiske symptomer, bør du dog respektere disse. Din kiropraktor vil vejlede dig mht. forholdsregler og de rette øvelser.

Ved behov, kan du blive vejledt i brug af varme/kulde behandling samt om det periodevis kan være en ide at indtage smertestillende medicin (NSAID, paracetamol). Er du i tvivl om brugen af smertestillende, kan du spørge din læge eller kiropraktor til råds.

Fandt du hvad du søgte? Ellers spørg kiropraktoren,- klik på hjertet.Hjerte