Diskusprolaps Prolapspakken

Hvis man har smerter, der stråler ned på bagsiden af benet, kan det skyldes flere årsager. Diskusprolaps er en af de årsager, hvor det er vigtigt for forløbet, at man bliver undersøgt, og at diagnosen stilles hurtigt. På den måde kan sygdomsforløbet blive kortere og langt de fleste kommer sig uden operation.

Kiropraktoren er specialist i at undersøge og behandle både en nakke- og lændediskusprolaps. Derfor giver den offentlige sygesikring fra 1.1. 2014 et særligt tilskud til behandlingsforløbet (kaldet Prolapspakken)  hos kiropraktoren, hvis du får diagnosen akut diskusprolaps. Har du fået diagnose Lumbal spinalstenose, og det ikke har varet mere end 1 år kommer du også ind under dette forløb.

Prolapspakken

Forløbet omfatter en forundersøgelse og 3 øvrige basisydelser, der almindeligvis falder 2, 4 og 8 uger efter forundersøgelsen. Derudover kan der være behov for yderligere behandlinger i forløbet.

Hvis du tillader det, vil kiropraktoren undervejs i forløbet orientere din læge om udviklingen. Din kiropraktor kan hjælpe dig til videre udredning på hospitalet, hvis der i forløbet skulle vise sig at være behov for det. Efter 8 uger slutter det særlige tilskudsberettigede forløb. Hvis smerterne er væk inden 8 uger, afsluttes forløbet tidligere. Hvis der efter 8 uger stadig er smerter i benene, tages der stilling til, hvordan det videre forløb skal tilrettelægges.


Fandt du hvad du søgte? Ellers spørg kiropraktoren,- klik på hjertet.Hjerte