Nedsunken forfod

Definition

Nedsunken forfod er en tilstand, hvor forfodens normale tværgående bue er blevet flad, således at der er et større tryk på forfodens hud, knogler og nerver.

Symptomer

Smerterne debuterer oftest gradvist og er typisk lokaliseret under forfoden. Smerterne er oftest mest udtalt ved belastning af foden som ved løb eller gang. Der kan desuden komme fejlstillinger i foden, f.eks. en skæv storetå, knyster og hammertæer.
Nedsunken forfod kan klemme nerverne mellem forfodsknoglerne, hvilket kan give en udstrålende smerte eller sovende/brændende fornemmelse til forfodens trædepude eller mellem tæerne. I tilfælde hvor nerven klemmes over længere tid, kan der opstå en godartet nerveknude, som kaldes Mortons Neurom.

Årsager

Nedsunken forfod kan opstå ved længere tids brug af dårligt fodtøj, permanent overvægt, graviditet da ledbåndene i kroppen påvirkes af hormonændringerne , alder, permanente fejlstillinger i ankel eller fod eller ved meget tungt og stående arbejde.

Behandling

Kiropraktoren undersøger dine musker og led i ben,ankler,mellemfod og tæer og løsner og masserer hvis nødvendigt samt giver dig øvelser for at styrke/træne dine naturlige fodbuer og fødder. Det er også vigtigt at se på dit fodtøj, så du ikke forværrer det ved at bruge sko, der generer din fod.Vægttab kan også være en god aflastning for både knæ og fødder.

Årsager

Det skyldes oftest overvægt, graviditeter og brug af for smalle, korte samt højhælede sko.
Nedfalden forfod ses oftere hos kvinder end hos mænd.

>Hvad kan du selv gøre

Skift sko i løbet af dagen.
Lav daglige øvelser for fødderne/tæerne.
Man kan også aflaste foden med et bredt forfodsindlæg (en ”forfods-pelotte”.), som placeres præcist lige bagved de ømme ledhoveder, som derved løftes fra underlaget.

Fandt du hvad du søgte? Ellers spørg kiropraktoren,- klik på hjertet.Hjerte