Morbus Scheurmann

Scheuermann´s sygdom

(Mb. Scheuermann eller Juvenil osteokondrose, (Mb=morbus=sygdom)).

Generelt

Opkaldt efter en dansk læge Holder Scheuermann som var den første til at beskrive nogle bygningsmæssige deformiteter i rygsøjlen via røntgenbilleder i 1920/21. Diagnose stilles derfor ud fra røntgen undersøgelse (evt. C-T/MR-skanning).

Definition

Man har minimum 3 kileformet ryghvirvler (min. 5 grader vinkel på forkant til bagkant) på hinanden, ofte i brystryggens (col. thorakalis) midt til nedre del eller i den øvre del af lænderyggen (col. lumbalis). Dette medfører en mere rundrygget ryg (forøget kyfose) i brystryggen og ofte en udrettet lændesvag i lænderyggen.                                       Endepladerne er irregulære (dette kaldes Schmorlske impressioner opkaldt efter tysk læge som beskrev disse fund).

Scheuermanns sygdom debuterer ofte i teenage årene /puberteten (13-16 års alderen) hen mod slutningen af vækstperioden, og det ses oftere hos drenge.

Omtrent 5 % af befolkningen har en Scheuermann.                                               Diagnosen stilles ud fra røntgen undersøgelse af området.

Årsag

Er ikke præcis kendt, men der er en arvelig faktor som spiller ind og det ses oftere ved drenge. Vækstforstyrrelsen fører til, at hvirvlerne vokser mere i bagkant end i forkant, hvorved denne kileformede deformitet opstår.

Symptomer

Langt fra alle med en Mb. Scheuermann får problemer, men det kan i perioder give smerter, nedsat funktion, stivhed, og træthed i området og også de omkringliggende områder.

Tit vil der ikke være deciderede smerter, når man ikke længere vokser, men nedsat funktion, stivhed og træthed kan stadig forekomme, bl.a. fordi mange vil have en synlig ”rundryggethed” og derfor en ”dårlig kropsholdning”.

Ofte vil det være synligt at personer med en Schuermann har en mere rundrygget ryg (forøget kyfose) i brystryggen, men det kan også skyldes andre faktorer, f.eks. en ældre person med knogleskørhed.

 

 

Behandling

Langt de fleste med Mb. Scheuermann vil kunne klare sig godt med kiropraktisk behandling og øvelsesterapi (stabilitet-, mobilitet-, koordination-, balance-, styrke-, smidighed- og konditions træning), når der laves et ordentligt træningsprogram.

Se evt. upper crossed syndrom, da disse øvelser også ofte vil være gode hvis man har en Scheuermann.

I meget sjældne tilfælde kan et rygkorset eller en rygoperation komme på tale.

Hvad kan du selv gøre?

I lettere grad og især hvis patienten ikke er udvokset, kan træning af rygstrækkemuskulaturen hjælpe. Ved at træne rygstrækkerne, som jo bagoverbøjer eller udretter ryggen, kan man påvirke krumningen på lettere morbus Scheuermann-kyfoser, så ryggen bliver normal eller næsten normal, når patienten er udvokset. I sværere tilfælde kan man ikke alene ved træning rette ryggen op. Dog kan træning af rygmuskulaturen stadig i høj grad være en god idé, da funktionen af ryggen bedres. Man er med en stærk ryg bedre i stand til at kompensere for foroverfældningen og kan så leve et normalt liv uden væsentlige rygproblemer.

Opsummering:

*Varieret fysisk aktivitet. Generelt er fysisk aktivitet og en god grundform altid godt.

*Styrkelse af rygstrækkere (især), bugmuskulatur og ”core” træning.

*God ”ledbevægelse/mobilitet” og smidighed (funktionel træning evt. yoga)

*Generelt undgå større vertikale vægtbelastninger (f.eks. vægtløftning, tunge rygsække)

*Instruer i rigtig siddestilling, løfte/forflytnings teknik, lære om generel ”god ergonomi”.

Der er ikke mange undersøgelse på om kost/kost tilskud kan hjælpe, men en sund og varieret kost er altid at anbefale.
Fandt du hvad du søgte? Ellers spørg kiropraktoren,- klik på hjertet.Hjerte