Tennis-/Golfalbue

Definition

Tennisalbue er en betegnelse for en overbelastningsskade, en ikke-infektiøs (ingen bakterier) fremkaldt betændelsestilstand af muskelhæftet på ydersiden af albuen ved det fælles sene-udspring for underarmens strækkemuskulatur

Tilsvarende, er overbelastningen sket i musklerne på indersiden af albuen, dvs. ved det fælles sene-udspring for underarmens bøjemuskulatur, kaldes det en golfalbue.
Tennisalbue er en af de hyppigste overbelastningsskader og forekommer langt oftere (ca. 7 gange) end golfalbue.
Tennisalbue ses oftest i aldersgruppen 35-50 år, og sjældent før man er fyldt 30 år. Navnet kan virke misvisende, da man mener, at det er under 5 % af tilfældene, der skyldes tennis. Det har fået benævnelsen ”tennisalbue”, fordi man første gang så skaden hos en tennisspiller.

Det latinske navn for tennisalbue er lateral epicondylitis

Symptomer

Symptomerne er lokaliseret på ydersiden af albuen og sommetider ned i underarmen. Det kan f.eks. føles som en trækkende, brændende, snurrende eller murrende fornemmelse. Det kan være der konstant, eller kun når musklerne er i brug – særligt ved bagoverbøjning af håndleddet mod modstand. Der kan også være ømhed ved berøring af muskulaturen og seneudspringet ved albuen. Symptomerne er stort set de samme ved en golfalbue, men her er de lokaliseret på indersiden af albuen.

Årsager

Tilstanden opstår, når underarmens muskler overbelastes. Det sker typisk ved gentagende bevægelser af underarmen og håndleddet ved arbejds- eller fritidsaktiviteter, f.eks. ved brug af pc-mus, skruetrækker eller ved skrivning, snedkeri, elektriker arbejde, maling, sport mm. Nogle udvikler tilstanden over mange år, mens andre udvikler det efter en kortere periode med intense belastninger, f.eks. efter ”gør det selv”-arbejde i hjemmet. Tilstanden kan også opstå i forbindelse med andre skader eller efter et slag til området.

Diagnose

Diagnosen stilles ud fra symptomerne og en klinisk undersøgelse. Dette kan f.eks. ske hos en kiropraktor, fysioterapeut eller læge. Det er vigtigt at få en ordentlig undersøgelse, så diagnosen stilles korrekt. En tennisalbue kan i nogle tilfælde misfortolkes, og symptomerne kan i stedet skyldes nakke- eller skulder problemer eller en nerve afklemning i albuen eller håndleddet. Det er sjældent, at der er mere alvorlige sygdomme bag symptomerne.

Behandling

Behandling hos kiropraktoren vil have til formål at lindre smerterne ved at reducere spændingerne i muskel- og senevævet samt ved at opretholde funktionen af albueleddet. Dette gøres ved forskellige kiropraktiske teknikker og ved øvelsesterapi i form af stræk- og lettere styrkeøvelser for at opnå normal eller endda bedre styrke og smidighed i det involverede område.

Ofte vil man også finde spændinger i ryggen, skulderen og/eller håndleddet, som behandles af kiropraktoren. Kiropraktoren kan ligeledes hjælpe med vejledning og rådgivning om, hvordan du bedst mulig undgår de aktiviteter med bevægelser, der gør ondt.

Har symptomerne været der over længere tid (mere end 1 måned), vil man med behandling og øvelser ofte først forvente en bedring efter 3-6 måneder. Mange tilfælde af tennisalbuer har tendens til at bedres over en periode på 12-18 måneder uden behandling.

Det kan i en kortere periode være nødvendigt at tage smertestillende (gigt)medicin, som medvirker til at nedsætte inflammationstilstanden ved sene udspringet i albuen.

I svære tilfælde kan en blokade med binyrebarkhormon have en lindrende effekt. En blokadeanlæggelse udføres af en læge, men kan hos kiropraktoren efterfølges af et øvelsesprogram.

I sjældne tilfælde kan en operation være nødvendig.


Hvad kan du selv gøre?

Da tennisalbue er en overbelastningsskade, er det vigtigt, at du undgår de aktiviteter med bevægelser, der gør ondt, således musklerne ikke overbelastes yderligere. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt i en periode at bruge et tennisalbuebind eller en skinne, som aflaster og reducerer håndleddets bevægelser. Du kan også lægge is på den side af albuen, der gør ondt. Du kan f.eks. bruge noget fra fryseren eller en gelispose, der er beregnet til formålet (gele isposer kan anskaffes hos kiropraktoren, på apoteket eller i sportsforretninger). Isen pakkes ind i stof, f.eks. et viskestykke, og holdes på albuen i ca. 15 min. med en times interval i starten. Efterfølgende kan intervallet gøres større afhængig af smerten.

Senere kan det være godt at skifte mellem varmt og koldt. F.eks. 5 minutters is, 5 minutters varme osv. Undgå de bevægelser, der gør ondt. Derefter kan man starte med strækøvelser og lettere styrkeøvelser. Da det er afhængigt af, hvor slemt tennisalbuen er, bør man her spørge ens behandler til råds (kiropraktor, ergoterapeut, fysioterapeut, læge mm.).

Gode råd

* Skal man vride f.eks. en klud, bør man undgå at bøje håndleddene, bøj og stræk albuerne i stedet.
* Har skruetrækkeren langt skaft, behøver man ikke bruge så stor kraft. Alternativ brug istedet en elektrisk skruetrækker.
* Blyant og kuglepen bør ikke være for tynde. Man kan f.eks. hos boghandleren få en “gribetut” til at sætte over, så den bliver tykkere. Undgå at klemme for hårdt.
* Varier’ arbejdet med pc-mus, brug genvejstaster eller andre ”muse”-systemer. Lær dig selv at bruge den anden hånd.
* Ketchernes greb må ikke være for tyndt. Ketcheren bør heller ikke være for tung eller være strenget for hårdt op. Undgå at holde for hårdt om den med tommel- og pegefinger.

Løfte teknik

Har du en tennisalbue, skal du især passe på, når hånden skal bøjes bagover, og når albuen skal strækkes. Du skal altså løfte med håndfladen opad, når det er muligt.
Lige det omvendte gælder for golfalbuen: Pas på foroverbøjning af håndleddet og bøjning af albuen. Løft med håndfladen nedad.
Vigtigt! Lyt til din krop. Smerter er generelt et tegn fra kroppen på, at man provokerer et skadet vævs-område.

Fandt du hvad du søgte? Ellers spørg kiropraktoren,- klik på hjertet.Hjerte