Kontakt:
Kiropraktorbehandling af spædbørn, børn og unge.

Gennem et tæt samarbejde med sundhedsplejersker og andre behandlere i området, er behandling af børn og unge blevet en væsentlig del af vores hverdag. Vi har nu indrettet klinikken, så vores faciliteter tilgodeser de behov, som de mange børn har.

IMG-kiro

Symptomer hos børn,- vi voksne skal lytte.

Det er et alt for hyppigt element i vores hverdag at behandle voksne med skader, som viser tegn på at være opstået i disse personers barndom. Det er en meget vanskelig behandlingsproces, og man kan ærgre sig på disse personers vegne over, at deres problemer ikke blev håndteret meget tidligere. Det er en misforståelse at tro, at børn, fordi de "er så bløde", får færre skader end voksne. Tværtimod er børn meget mere udfordrende og afprøvende med deres kroppe end voksne. Når skader så opstår, er det netop deres "blødhed", altså deres evne til at kompensere udenom de opståede skader, der i sidste ende bliver børnenes problem. På grund af denne hurtige kompensation hører symptomerne hurtigt op, og barnet lever videre i uvidenhed om den opståede skade. Først når barnet er blevet voksent, og der måske er opstået flere skader og kroppen er blevet lidt stivere, dukker symptomerne op.
Ligeledes har børn en udviklet evne til at kompensere, så hvis de endelig får symptomer i muskler eller led, så er deres problemer allerede fremskredne! Derfor bør deres symptomer aldrig negligeres.
Fordi børn i de tidlige år ikke altid er særligt gode til at beskrive deres symptomer, er man ofte nødt til at lade en rent objektiv undersøgelse fastslå problemers eventuelle tilstedeværelse.

Det starter tidligt.

Hos det spæde barn kan utrøstelig gråd og meget urolig søvn, ofte afbrudt af gråd, være tegn på problemer i bevægeapparatet. Nogle måneder senere kan ledproblemer give udslag i manglende tilbøjelighed til at ville lege i eller rulle rundt til maveleje. Lidt senere kan det udtrykkes i asymmetrisk kravlen og senere igen i eventuel forsinket gangudvikling og en tendens til at "være klodset".
( Hvis du vil læse om kolik, så klik her.)
Vokseværk er et kapitel for sig og er beskrevet nedenfor.
Børns deltagelse i idræt kan være en årsag til led- og muskelproblemer. Har du børn, der deltager i f.eks. fodbold, håndbold eller springgymnastik, bør du være opmærksom på muligheden for, at de pådrager sig skader, der ikke altid forsvinder sammen med symptomerne. Samlet set overskygger de positive virkninger af sportsudfoldelse dog klart de negative. Igen kan det dog ikke pointeres kraftigt nok, at man skal lytte til og stole på sine børn. Almindelig muskelømhed er væk efter ca. 2 dage. Symptomer, der vedvarer ud over denne grænse, kan være udtryk for behandlingskrævende problemer.

Vokseværk

Vi kender nok alle begrebet "vokseværk", som i folkelig bred forstand dækker over smerter eller symptomer som opstår i perioder hvor barnet vokser meget. Symptomerne varierer lidt fra barn til barn, men kan beskrives som mathed, stivhed og smerter i specielt benenes muskler. Sædvanligvis optræder det om aftenen eller om natten. Optræder det om natten vågner barnet gerne med gråd. Efter et stykke tid går smerten væk, for ofte blot at vende tilbage senere på natten. Til sidst går smerten væk og barnet vågner frisk om morgenen. Disse smerter optræder i varierende intervaller, ofte en gang om ugen eller sjældnere.
Årsagen til disse smerter hos børn er ikke entydige, men vi ved, at børn er mindst lige så udsatte som voksne for at pådrage sig skader i muskler og led. Ganske vist skal der forholdsvis kraftigere påvirkninger til, før det går galt hos børn, men børns opvækst er fuld af grænsedragninger. En evig søgen efter hvor langt man kan gå med sin krop.
Smerte er kroppens måde at fortælle, at der er noget galt. Et sådant signal må ikke ignoreres. Smerten i musklerne, "vokseværket", kan skyldes irriterede led, der begynder at forsvare sig ved at spænde deres omkringliggende muskulatur. Undertiden forsvinder problemet af sig selv, men ofte, specielt hvis smertesignalet ikke respekteres, bliver tilstanden kronisk. Det betyder, at muskler og led vænner sig til at fungere dårligt. Smerten vil derfor efterhånden gå væk, men problemet vil bestå som en stivhed imellem et eller flere led. Således vil skader fra barneårene "vokse med barnet" - hvorimod det er yderst sjældent, at barnet vokser fra skaden.

IMG_anders

Børn og unge / sport og fitness

Mange børn og unge er heldigvis aktive inden for sport og fitness, men det er de voksne, som har ansvaret for, at ambitioner, træningsintensitet og fysisk formåen holdes i balance. I klubberne er der mange dygtige trænere, men ikke alle har den nødvendige indsigt til at sætte grænser for de belastninger, som træning og kamp giver. Der sker skader, og de unge lader sig ofte presse til at fortsætte uden at skaden er vurderet og evt. behandlet. Korrekt førstehjælp er vigtig, og behandles skaden rigtig, er de unge ofte hurtigt tilbage til deres sport. Alt for tit ser vi kroniske skader, som udspringer af tidligere skader og en fortsat træning uden respekt for kroppens signaler.
Vi har på klinikken behandlere, som er fast tilknyttet til sportsudøvere på klub plan, så vi kender alle problemstillingerne,- og vi ved, hvorledes de skal behandles,- herunder tennisalbuer, golfalbuer, knæproblemer samt nakke og ryg relaterede problemer.
Send os gerne en
email , hvis du er i tvivl om vi kan hjælpe med netop dit fysiske problem.
Vi behandler rigtigt mange børn og unge, og har gode resultater.

På vores øvrige sider findes der andre relevant informationer om
børn, kiropraktik og kolik.
Fandt du hvad du søgte?,- Ellers spørg kiropraktoren,- klik på hjertet.Hjerte