Kiropraktik

Hvad er kiropraktik?

Kiropraktoren er specialist i forebyggelse, rådgivning og behandling af smerte tilstande fra kroppens led, muskler, sener, nerver og knogler.

Det vil sige specialist inden for det, vi kalder bevægeapparatet.
Kiropraktorerne har en sundhedsfaglig universitetsuddannelse bag sig. Kiropraktorerne blev autoriserede af Sundhedsstyrelsen i 1992. Der ydes tilskud fra den offentlige sygesikring, samt fra sygeforsikringen ”danmark” til behandling hos kiropraktoren.

Den kiropraktiske behandling har primært til formål at afhjælpe irritation, spændinger eller smerter fra et givent område. Her er det formålet at fjerne årsagen til symptomerne og ikke kun symptomerne selv.

Behandlingen på klinikken bygger på dokumenterede undersøgelser også kaldet evidensbaseret forskning. Dette kombineret med vores kliniske erfaring samt sunde fornuft ( og under hensyntagen til den enkelte patient ) er basis i det samlede behandlings forløb.

Målet med forebyggelse og rådgivning er primært rettet mod at ændre de ”dårlige” vaner, vi alle har opbygget gennem årene, og som skaber problemer på jobbet, i hjemmet, i fritiden eller ved motion. Der indgår både vejledning om kost, ergonomi, løfte/forflytningsteknikker, sovestillinger mm. Der bliver også lagt vægt på, hvilke andre ”stress” faktorer, som kan påvirke os, såsom livsstil og de psykosociale forhold.

Samtidig er motion en del af både den forebyggende og selve behandlingen. Det er her vigtigt at finde den rette motionsform udefra den enkeltes behov.

Konsultation hos kiropraktoren

kiropraktik

Den første konsultation.

Første gang vil kiropraktoren optage en ”sygehistorie” (dette kaldes anamnese). Dette gøres for at finde ud af problemets mest sandsynlige oprindelse og for at give kiropraktoren et helhedsindtryk af patientens helbreds tilstand. Ud fra denne afgør kiropraktoren hvilke yderligere undersøgelser, der skal foretages.

Derefter følger den kliniske undersøgelse, som kan bestå af:
• balance-, holdnings- og ganganalyse
• neurologisk tests
• ortopædisk tests
• måling af blodtryk og puls
• undersøgelse af muskler og leds funktioner
• Røntgenundersøgelse, hvis der er indikation herfor

Diagnose

Kiropraktoren har, ligesom lægen og tandlægen, ret og pligt til at stille en diagnose. Diagnosen stilles på baggrund af de ovenfor nævnte undersøgelser, tests og sygehistorie. Ud fra diagnosen vil kiropraktoren udarbejde en behandlingsstrategi.

Hvis problemet er udenfor det kiropraktiske behandlingsområde, vil kiropraktoren i samråd med patienten og dennes egen læge iværksætte yderligere undersøgelser eller anden behandling.

Behandlingen

kiropraktik

Den kiropraktiske behandling består af forskellige ledfrigørende teknikker, hvorved man justerer, manipulerer eller mobiliserer et given led. Fysisk består den ledfrigørende behandling af små præcise hurtige bevægelser af de fastlåste led, hvorved leddets funktion genoprettes. Ligeledes anvendes muskelteknikker, som består af forskellige tryk-, massage, varme og kulde- samt udspændingsteknikker.
Behandlingen er sjældent forbundet med ubehag for patienten.

Behandlingsteknikkerne tilpasses altid den enkelte persons alder og fysik. Rådgivning og øvelser til hjemmebrug er en del af behandlingen.

For personer med særlig interesse for behandlingsteknikker anvendes: kiropraktiske justeringer (diversified, Gonstead, toogle recoil, Thomsons drop,Logan basic, S.O.T.), manipulation, mobilisering, udspændinger (bl.a. muskel energi teknikker), afspænding, holdning korrektur, Cox fleksion distraction, Mckenzie, Butler, Mulligan, Cyriax og Janda.

Samarbejdspartnere

Hos Kiropraktor Lyngby lægger vi vægt på tværfagligt behandling og samarbejde. Derfor er det vores mål at have forskellige faglige kompetencer på klinikken.
Klinikken ønsker et udbygget samarbejdet med byens læger og speciallæger. Herved kan man afkorte og koordinere et behandlingsforløb bedst muligt efter den enkelte patients behov.

Hvis der er behov for det, vil der være skriftligt eller mundtligt kontakt mellem os og den praktiserende læge eller speciallæge. Din læge får en tilbagemelding fra klinikken efter endt behandlingsforløb, såfremt du ønsker det.

Klinikken har udviklet et godt tværfagligt samarbejde med omegnens læger,speciallæger,  sundhedsplejersker, jordmødre, fysioterapeuter, psykologer, massører og zoneterapeuter .

Hvad kan en kiropraktor hjælpe med?

Kiropraktorer arbejder med alle typer af smerter/skader i ”bevægeapparatet”, om det er ”ondt i ryggen”, ”hovedpine”, ”piskesmæld” eller en ”tennisalbue”.
Det ses ofte efter skader f.eks ulykker eller arbejdsskader, at behandlingen varetages af kiropraktorer.

Fandt du hvad du søgte?,- Ellers spørg kiropraktoren,- klik på hjertet.Hjerte

Online booking


Adresse

Lyngby Hovedgade 27-29, 1. sal
2800 Kgs. Lyngby
Sådan finder du os

Telefon: 45 29 99 00

Fax : 45 29 99 09


Åbningstider

Mandag 8.00 – 18.00
Tirsdag 7:30 – 18.00
Onsdag 7:30 – 18.00
Torsdag 7:30 – 18.00
Fredag 8.00 – 16.00
Telefonerne åbner alle dage kl. 8.00
info@kiropraktor-lyngby.dk